Prisfald og forår ved Rhône og Faugères

20140504 094404

I rundkørslen lige uden for byen kan man støtte sig
til en solid vinprop

20140504 143600

Ved vinbyen St Pataleon les Vignes
trives oliven også fint

20140506 163055
Vores sydlige yndlingshotel l’Auberge Cigaloise
20140504 143657 kopi
Ved St Pantaleon les Vignes pløjes der mellem rækkerne
20140505 140144 2
Bjerget Pic St Loup ca. 30 km. syd for vores hotel
20140506 132757
 

Via Autoroute du Sud.

I maj tog vi på den halvårlige pilgrimsfærd til Sydfrankrig. Det foregik som sædvanlig i den halvgamle VW- vinkampvogn fra 2006. Vi kørte som tidligere ned over Luxembourg, EU's rigeste land, hvor det altid har været klogt at tanke til lave priser, men også pga. den kortere afstand ned mod Rhône-dalen. Der er dog ikke længere så meget at spare pr. liter. Vi glider altid let og hurtigt ned ad Autoroute du Sud, så på 2.- dagen nåede vi Hotel du Midi i vinbyen Visan (2.000 indb.), der ligger midtvejs mellem amfiteaterbyen Orange og olivenbyen Nyons. Det er ca. 1.650 km. hjemmefra.

Trøffelbyen

Lidt nord for Visan ligger byen Valreas med sine ca. 9.000 indbyggere, og de har på visse tider af året fornøjelse af et meget søgt trøffelmarked - omgærdet af mange hemmeligheder Her kan man vist få håndslag på et kilo griseoptryne-opgravet trøffel for ca. 3.000 kr., det svarer til folkepensionens grundbeløb minus skat. Men hvad gør det, hvis man kan klare sig med 30 gram trøffel pr. dag?

 St Pantaleon les Vignes.

Vi kørte dog lidt længere mod nord til den lille, men meget flotte by St Pantaleon les Vignes (200 indb.), der er kendt for sin rundkørsel med 2-3 meter høje "vinpropper", der vist er af keramik. I udkanten af denne by ligger vingården Domaine Gigondan. Her fortalte vinbonden, hvis produkter vi tidligere havde "følt på tænderne", at hans marker ligger i læ i en slags "hestesko" formet af høje bjerge, og at temperaturen derfor på hans marker er flere grader højere, end man ellers kender på de breddegrader. Hans vine er absolut gode, og pga. mit "store forretningstalent" kunne vi købe til ret rimelige priser til gavn for vore vinvenner (www.walmarvine.dk). Flere småbyer i området, bl.a. Rousset les Vignes, er også særdeles charmerende - så "gak blot ud og gør ligeså", besøg dem - området er virkelig en oplevelse. Ved St Pantaleon les Vignes pløjes der mellem rækkerne. Til højre ses vores sydlige yndlingshotel l'Auberge Cigaloise St Hippolyte du Fort og Domaine de la Devèze Efter at have prøvesmagt os gennem det meste af Rhône-dalen gik turen 150 km. over til den gamle silkeby St Hippolyte du Fort (4.000 indb.) og vores sydlige yndlingshotel, l'Auberge Cigaloise, hvor man dels sover godt og dels nyder godt af deres gourmet-restaurant - begge dele til forbavsende rimelige priser. Hvis du også vil besøge dette hotel, så bestil i god tid - det er et kult-sted (www.aubergecigaloise.fr) 

Lige uden for St Hippolyte du Fort ligger den meget lille by Montoulieu (200 indb.), og her bor vinbonden Laurent Damais på gården Domaine de la Devèze. Han har flere slags vine, men det er hans dessert-vine, Carthagène i 3 varianter, der er interessante, og de kan nu også købes her på bredden af det vestfynske ørred-eldorado Brende Å. På denne vingård har der været dyrket vin siden år 400, dog ikke af samme ejer, der er skiftet lidt ud undervejs. De øvrige afgrøder på stedet har været silke, oliven, figner og Cévenner-honning. På billedet ses bjerget Pic St Loup ca. 30 km. syd for vores hotel Pic Saint Loup Senere på dagen besøgte vi Pic St Loup-området ca. 30 km. sydligere. Området er ved at få spalteplads i vinlitteraturen. Deres vine er dog både for dårlige og for dyre, men området er særdeles smukt, og markerne ligger smukt som små isolerede grønne felter, når bjergene slipper favntaget, puster ud og viser lidt medmenneskelighed. Til gengæld for bjergenes barske dominans giver de læ og gode varmegrader på de små vinmarker. Måske har vinskribenterne forvekslet "goût og vue", smag og udsigt, pga. promiller og varmegrader. Måske er deres vinlitterære produkter også afhængig af, hvad vinbonden lægger ind i bagagerummet uden afregning, og ellers var vores vinkvalitetsvægt ude af trit den dag.

Domaine Bourdic ved Alignan du Vent.

Længere mod vest (midt mellem Nîmes (200.000 indb.) og den spanske grænse, ca. 30 km. fra Middelhavet) besøgte vi også som flere gange tidligere Domaine Bourdic - denne vingård ligger ca. 15 km. syd for den meget kendte vinby, Faugères (500 indb.) og ca. en km. uden for Alignan du Vent (1.500 indbygere). Her bor vinbondefamilien Hans Hürlimann og Christa Vogel. De boede tidligere i Basel i Schweiz, hvor hun var lærer, og han var både musiker og vinbonde. Men i 1992 købte de vingården her i Sydfrankrig, og de tilstræbte en meget miljøvenlig produktion, så i dag kan de kalde sig økologiske vinbønder. Undergrund og tørke I undergrunden er der bl.a. tuf, sten og grus, kalkholdigt ler, havaflejringer med bl.a. fossiler m.v., og disse forekomster i undergrunden præger smagen i vinene. Christa Vogel fortalte os, at det næsten aldrig regner i området, det seneste år er der vist faldet 100-110 mm. eller ca. 13 % af nedbøren her på Højfyn. Men vinplanterne kan sætte rødderne langt ned og overlever, og bare rolig - de svigter os ikke. Hektarudbyttet er meget lille, ofte kun 15-35 hektoliter pr. hektar - til gengæld er der mere tørstof og substans i vinen, og det kan med stor fordel smages. Hvis du mener, at mine oplysninger skal tages med et vist forbehold, så er der kun ét at gøre - nemlig at afprøve påstandene i praksis. Kunden har altid ret. Puech og Tempranillo Flere af vinene ligger på egefade i 1½ - 2 år eller mere - det gælder fx rødvinen Puech, der har 14 % og er på druerne Grenache, Tempranillo, og Cabernet Sauvignon. Den kan bruges på samme måde som bedre Bordeaux-vine. En anden meget interessant rødvin er den rene Tempranillo, der har ligget 26 måneder på egefade. Den er særdeles velegnet til mad med hvidløg eller andre kraftige retter. Denne Tempranillo (egentlig en spansk drue) groede på markerne allerede, da familien købte ejendommen i 1992. Normalt ser man den ellers slet ikke hos gallerne, men kun syd for Pyrenæerne. Flere af hans vine smager i øvrigt fint 20 år efter høsten! Er du også i tvivl om det, så køb en flaske og smag på indholdet i år 2032, der er ingen grund til at vente længere med kontrollen! Filosofi, priser og EU Priserne er blevet ret rimelige (www.walmarvine.dk), idet mit store forretningstalent efterhånden har medført bedre rabatter. Og så er det, jeg spekulerer på, hvad dette talent ikke kunne have ført til i stedet for at "hensygne" en menneskealder i den hellige almindelige folkeskole?? Men jeg tror, at svaret flagrer frem og tilbage i mistralen og sciroccoen - det er ikke éntydigt. Søren Kirkegaard forlanger jo, at man skal tilvælge og ikke fravælge sig selv, hvor bliver det personlige ansvar ellers af? Så jeg vælger fremtiden og Europa, især Rhône, Alsace, Morgon, Faugères og Bordeaux, måske også lidt italiensk igen. Men jeg vil også ud og prøve vine Sydtirol og Grüner Veltliner fra Østrig. Apropos Alsace: Man taler så meget om at flytte Europa-parlamentet væk fra Strassbourg. Det ville jo være en ren skandale. Så kan parlamentsmedlemmerne ikke få Tarte Flambée og Pinot Gris i Alsace. Det kan man virkelig ikke byde dem. Hvem gider så stille op til valget? Hvorfor ikke flytte det helt væk fra Bruxelles i stedet? Og hvorfor så det? Jo, svaret er helt entydigt klart og hævet over al tvivl: Hvem har sidst hørt om god vin fra Belgien?